torsdag den 24. september 2009

En meget elektronisk torsdag



I går tog jeg mig endelig sammen til at gå ned og købe det nye album fra klubben Elektronisk Tirsdag. Nogle af Danmarks nyeste, yngste og bedste elektroniske kunstnere er samlet på dette dobbeltalbum, og det kan kun anbefales! Hvis jeg skulle beskrive det, ville det være med udtrykket mega chilleren, ja. Det fantastisk flotte cover er lavet af Lasse Høgh og sangene til albumet er samlet af Carl Emil Amundsen og Thomas Borre

fredag den 18. september 2009

Emiliana Torrini



Første gang jeg hørte Emiliana Torrinis single "Jungle Drum" var på en tysk radiokanal her i sommers. Forleden faldt jeg så over den i en lækker, næsten uberørt, remix version af Tolo.

Emiliana Torrini - Jungle Drum (Tolo Remix)

tirsdag den 8. september 2009

Ny video fra When Saints Go Machine

Jeg stødte lige på denne her lille fine nye musikvideo fra det danske band When Saints Go Machine. Vidoen er instrueret af Silas Adler og Nikolaj Holm.
"Spitting Image" er When Saints Go Machine's nye single fra albummet "Ten makes a face".
Husk også at tjekke deres tour, hvor de blandt andet kommer forbi Gimle 13 november.

When Saints go Machine på Myspace

Nyt spillested på Amager



Det nye spillested, Beta, på Amager åbnede 29.august 2009. De går efter at spille skæv, legesyg og eksperimenternde ny musik.
Beta har på to forskellige klubber. Electro-klubben der fokuserer på electronisk musik og Copenhagen Shutdown derbyder på punkrock og rockabilly.
Lige nu er der plads til 100 mennesker, men hvis alt går efter planen vil der snart være plads til 150.
Til efteråret optræder bl.a. Gustav Foss, Kellermensch og Fallulah.

Beta ligger på Øresundsvej lige ved siden af Amager Bio.

Fallulah spiller 24. oktober på Beta. Hendes første single er udgivet og hedder "I lay my head" og album er på vej i det nye år.

søndag den 6. september 2009